Mød Produktion og Ledelse til Åbent Hus på DTU.

Produktion

Diplomingeniør 3,5 år

Om det er produktion af flymotorer eller effektivisering af arbejdsgangen på et sygehus, er et fedt. Produktionsingeniøren interesserer sig for samspillet mellem mennesker, produktion og teknologi. Som produktionsingeniør kommer du til at arbejde med både ledelse, teknologi, logistik og økonomi.  

 

Besøg vores stand

På standen kan du møde studerende og undervisere samt høre om produktionsingeniørens spændende karrieremuligheder i Danmark og resten af verden. Du kan også se eksempler på, hvordan de studerendes projekter kombinerer den nyeste teknologi med ledelse, økonomi og IT.  

 

Tag med på rundvisning

På rundvisningen møder du studerende og får et indtryk af studiemiljøet på uddannelsen og dens særlige karakter. Du får også lejlighed til at se vore undervisningslokaler, projektlokaler, laboratorier og værksteder samt de rekreative områder. 

 

Der er rundvisning kl. 13.00-15.15 og kl. 14.30-16.45. 

Rundvisningerne starter og slutter på Landingsbanen på Lyngby Campus. Herfra er der bus til Ballerup Campus, hvor rundvisningerne foregår.

Obs.: Hvis du vil deltage i to rundvisninger på Ballerup Campus, skal du blive på Ballerup Campus mellem de to rundvisninger. 

Se film om Produktion