Mød Kemi og Økonomi til Åbent Hus på DTU.

Kemiteknik og International Business

Diplomingeniør 3,5 år

Uddannelsen Kemiteknik og International Business er bygget over uddannelsen Kemi- og Bioteknik suppleret med økonomi- og ledelsesmæssige fag. Du får den helt rigtige kombination af viden om kemi og bioteknologi sammen med en god virksomhedsøkonomisk indsigt.

Besøg vores stand
Mød studerende og undervisere, og få en snak om studiet. På standen kan du ligeledes høre om den udvikling, som uddannelsen står over for, hvor der fra 2017 vil komme flere internationale elementer, såsom samarbejde og forhandling med kunder og underleverandører om produktudvikling, værdikædeoptimering og projektstyring.

Tag med på rundvisning
På rundvisningen viser vi dig vores undervisningslokaler og -laboratorier. Du møder de studerende, som du kan snakke med om undervisningen, studieplanlægning, praktikordning og det sociale miljø på studiet. Kort sagt: Du får et indblik i livet som kemistuderende på DTU.

Der er rundvisning kl. 13.00-14.15 og kl. 16.00-17.15.
Rundvisningerne foregår på Lyngby Campus.

Rundvisningerne er fælles med bacheloruddannelsen Kemi og Teknologi og diplomingeniøruddannelsen Kemi- og Bioteknik.

Se film om uddannelsen