Mød IT-Elektronik til Åbent Hus på DTU.

IT-elektronik

Diplomingeniør 3,5 år

Mobiltelefoner, høreapparater og alarmsystemer er alle eksempler på teknik, der udfører bestemte handlinger uden instrukser fra os mennesker. På uddannelsen IT-elektronik lærer du at designe, udvikle og implementere intelligente funktioner i apparater og systemer, der hjælper os i hverdagen.

Besøg vores stand

Mød studerende og undervisere på uddannelsen, og se eksempler på spændende projekter i relation til uddannelsen. Hør mere om studieplanen, kurserne og sammenhængen mellem dem, og afprøv dine reflekser. Kom og spørg om alt det, du vil vide om IT-elektronik!

Tag med på rundvisning

Du kommer til at se nogle af vores undervisningslokaler, hvor du hører mere om studiet og livet som it-elektronikingeniør. Du møder nogle af vores studerende og ser deres projekter og hører om, hvordan det er at læse på DTU.

Der er rundvisning kl. 11.30-12.45 og kl. 14.30-15.45 på Lyngby Campus.

Rundvisningerne er fælles med diplomingeniøruddannelsen Softwareteknologi.

Se film om IT-elektronik