Mød Elektroteknologi til Åbent Hus på DTU.

Elektroteknologi

Diplomingeniør 3,5 år

Vi fokuserer på design og realisering af de kredsløb, der findes i elektroniske produkter som mobiltelefoner, musikafspillere, GPS, højttalere og computere samt systemer inden for måleteknik, regulering, robotteknologi, medicinsk elektronik, høreapparater og i energisektoren.  

Besøg vores stand

Se, hvad der arbejdes med på de første semestre, og hør om studiet og specialiseringsmulighederne inden for elektronikdesign, trådløs kommunikation, elektriske energisystemer samt lyd og akustiske systemer. Se også innovativ elektronik fra danske virksomheder.  

Tag med på rundvisning

Du møder studerende, der fortæller om de første fire semestre. Du ser elektroniklaboratorierne, bl.a. højspændingslaboratoriet, hvor der testes med lyn. Vi besøger 1.-semester-studerende, der laver elektronikøvelser. Studerende fra sidste semester viser de projekter, de lige nu arbejder på i samarbejde med virksomheder, og du kan få en uformel snak om, hvordan de har oplevet studiet.

Der er rundvisning kl. 14.30-16.45. 

Rundvisningerne starter og slutter på Landingsbanen på Lyngby Campus. Herfra er der bus til Ballerup Campus, hvor rundvisningen foregår.

Obs.: Hvis du vil deltage i to rundvisninger på Ballerup Campus, skal du blive på Ballerup Campus mellem de to rundvisninger. 


Se film om Elektroteknologi