Mød Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering til Åbent Hus

Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering

Bachelor 3 år

Elsker du biologi, og er du god til matematik? Så er dette uddannelsen for dig.
På den helt nye uddannelse lærer du at sætte tal på biologien ved at anvende computere og ligninger mellem reagensglas, bakterier og dyremodeller. Du arbejder med at sætte de forskellige dele af et biologisk system sammen til en overskuelig matematisk computermodel og på den måde bedre at forstå, hvordan komplekse sygdomme opstår, udvikler sig og behandles.

Uddannelsen er et samarbejde med Københavns Universitet.

Besøg vores stand
På standen kan du møde undervisere, studerende og studielederen og teste dine egne evner til at bruge en computermodel. Du kan også bruge din kreativitet til at fremstille din egen dyremodel.

Tag med på rundvisning
Bliv introduceret til uddannelsen, og få svar på dine spørgsmål i vores nye bygning, hvor fremtidens forskning i life science og bioengineering skal finde sted. Du kan også se et undervisningslaboratorium.

Der er rundvisning kl. 11.30-12.45 og kl. 16.00-17.15

Rundvisningen foregår på Lyngby Campus.

Se film om uddannelsen