Mød Kemi og Teknologi til Åbent Hus på DTU.

Kemi og Teknologi

Bachelor 3 år

Som Kemi og Teknologi-studerende bliver du introduceret til både den grundvidenskabelige og tekniske kemi. Uddannelsen dækker hele spektret af kemi, fra manipulation af molekyler på atomart niveau til design af industrielle procesanlæg, fra lægemiddeludvikling til grøn kemi i et bæredygtigt samfund.

Besøg vores stand
Mød studerende og undervisere, som er klar til at belyse alle sider af Kemi og Teknologi på DTU. Du kan også opleve, hvordan en destillation virker, deltage i en konkurrence og teste din viden og se en model af en kemifabrik.

Tag med på rundvisning
På rundvisningen viser vi dig både undervisnings- og forskningslaboratorier. Du møder de studerende, som du kan snakke med om bl.a. undervisningen og det sociale miljø på studiet. Du får også et kort oplæg fra en studieleder. Kort sagt: Du får et indblik i livet som kemiingeniørstuderende på DTU.

Der er rundvisning kl. 13.00-14.15 og kl. 16.00-17.15.

Rundvisningerne foregår på Lyngby Campus.

Rundvisningerne er fælles med diplomingeniøruddannelserne Kemi- og Bioteknik samt Kemiteknik og International Business.

Se film om Kemi og Teknologi