Mød Byggeteknologi til Åbent Hus på DTU

Byggeteknologi

Bachelor 3 år

Brænder du for at bygge byer og huse, planlægge broer eller lave veje og havne? Brænder du for at spare energi og sikre et godt indeklima? Brænder du for at løse verdens problemer og lave løsninger, der kan ses af alle? Byggeteknologi er den uddannelse, som gør alt det – og meget mere – muligt. 

Besøg vores stand

På vores stand kan du få alt at vide om dine store muligheder: Mød studerende, som fortæller, hvordan det er at studere på Byggeteknologi, fagligt og socialt. Du møder også forskere og undervisere, der fortæller om dine mange muligheder. Du kan også deltage, når vi bygger vores megatårn på standen.

Tag med på rundvisning

Besøg forsøgshaller og testområde, hvor vi tester, forsker og underviser i materialer, konstruktioner, solenergi og meget, meget mere. Se undervisningslokaler, databarer, studiearealer og de sociale områder, og få et indtryk af det sociale og faglige miljø på Byggeteknologi. Det skal være sjovt at studere.

Der er rundvisning kl. 13.00-14.15 og kl. 16.00-17.15.

Rundvisningerne foregår på Lyngby Campus.

Se film om Byggeteknologi